farvel..

Hey folkens.


Det går ærlig talt meget dårligt her... 
Igår kom Michael(en af vores venner, som boede ved siden af os) ind og sagde at han snart blev hentet og at han stoppede helt på efterskolen. Først troede vi ikke på ham fordi han sad og smilte imens han sagde det. Men da han sagde at han havde pakket alle hans ting og at jeg havde set hans værelse hvor alle hans tasker og poser stod, gik det op for mig at han ikke skulle være her mere. Og så brød lille Nanna selvfølgelig sammen... jeg var den eneste der græd.. hvilket også var en del pinligt! og det værste af det hele er at jeg her på det sidste har haft rimlig meget hjemve, men bare prøvede at glemme alt derhjemme, for at få det bedre. Men da Michael sagde at han stoppede åbnede det lige for det hele... Så hele aftenen gik jeg og græd. Og imorges blev jeg også ved.. hvilket er vildt pinligt fordi jeg pludselig begyndte at græde nede til morgenmaden. Så jeg har fået fri resten af dagen så jeg både lige kan få grædt af og tænkt det hele igennem. For den letteste løsning jeg ser nu er at jeg bare tager hjem og glemmer alt om et fedt efterskole år.. Godt nok er jeg ikke typen der "giver op" men jeg har det bare af helved til. - det værste af det hele er at jeg ikke vil ringe til mine forældre, hvis bare jeg hører deres stemmer hopper jeg straks på en bus og tager hjem. 


- Michael var en af mine gode venner her, jeg følte jeg kunne sige alt til ham og jeg holder virkelig også meget af ham.. Selv på så kort tid. Derfor kommer jeg helt klart til at savne ham!


Så lige i øjeblikket synes jeg virkelig ikke at efterskolen er fed... 


-
xoxo Nanna..